Gråt brændbart

Gråt brændbart

Med Henning og Thomas

To midaldrende mænd står på hovedet i livets affaldscontainer og laver en omhyggelig kildesortering. Noget ryger til genbrug og resten – ja det ryger til forbrændingen.

Gråt Brændbart er en podcast om arbejdslivet, organisationer og de beslutninger der træffes i mødelokaler verden over. Ofte med de bedste intentioner men med de mest uforudsigelige konsekvenser. Podcasten opstår i spændingsfeltet mellem to måder at se verden på: ingeniørens og antropologens. Vi graver i det, der ligger mellem PowerPoint og virkeligheden og vi når sjældent frem via den korteste vej. En episode om vibecoding kan sagtens være et smut forbi misantropisk marxisme, inden vi lander et overraskende fornuftigt sted. Det er meningen.

Episoder

Seneste episode

Drømme eller dashboards?

Data-drevne beslutninger, skal vi sælge drømme eller dashboards?

I hverdagen træffer vi tusindvis af intuitive beslutninger uden problemer, men i virksomheder “tæller” pludselig kun det målbare. Thomas og Henning afslører sandheden: Data bruges ikke til at træffe beslutninger, men til at legitimere beslutninger, vi allerede har taget. Det er nødvendighedens tyranni – en psykologisk beskyttelsesmekanisme der lader os sige “det var ikke mig, det var data” når tingene går galt. Mens vi alle bare køber en god-nok vaskemaskine, kræver vi pludselig optimeringsalgoritmer på arbejdet. Resultatet? Vi træffer dårligere beslutninger, langsommere, mens vi foregiver det modsatte.

Kraftige pointer

Dagens fund i affaldscontaineren er Power Point – værktøj eller hersker? Thomas og Henning dissekerer PowerPoint-kulturen i moderne virksomheder med humor og selvindsigt. De viser, hvordan værktøjet er blevet selve måden, vi tænker og beslutter på – fra Challenger-katastrofen til Irak-krigen. De diskuterer PowerPoints dobbeltrolle…
Lyt til episoden →

Hvem er vi

Henning Igwebuike
Henning Igwebuike
Thomas Hørup
Thomas Hørup