
Nyttiggjort numseflid
Det er de sidste 10% der gør ondt
Ballonerne hænger slapt over kanten på skrivebordet og champagnen er drukket. Nu starter det rigtige arbejde. Men hvad sker der egentlig, når idéen møder virkeligheden og virkeligheden slår igen?
I denne episode dykker Thomas og Henning ned i implementeringens mørke hjerte. De taler om, hvad der sker, når en lancering lykkes så godt, at en lavine af uforudsete problemer vælter ind. Om Thomas, der endte i Bochum med 500 kilo håndpresser og næsten en million emner, der skulle modificeres manuelt.
De kommer forbi Machiavelli, der for fire hundrede år siden formulerede det vi godt ved om forandring: alle der vandt på den gamle orden bliver dine fjender og alle, der burde vinde på den nye, er halvlunkne — fordi de ikke ved, hvad de får. Det gælder vandmafiaen i Dakar og medarbejdere der stille saboterer AI-udrulninger. Mønsteret er det samme. Dem der beskytter sin aktie i verden, som den er nu, behøver ikke erklære sig som modstander. De venter bare.
Hvem er det egentlig, der saboterer din næste innovation? Og hvad gør du, når du ved, at krisen kommer, du ved bare ikke hvornår og hvor?