Vi vil osse...

AI-pokalypse eller Hallelujah?

Når alle er gode til at overbevise, er der ingen, der er gode til at overbevise.

Hvad sker der, når portene til softwareudvikling og jura åbnes på vid gab på samme tid? 

I denne episode prøver vi vibecoding på egen krop. Henning byggede et designværktøj til sine lamper ved bare at snakke med en AI. I USA eksploderer antallet af retssager, fordi folk nu selv kan skrive komplekse (og af og til fejlbehæftede) juridiske indlæg. 

Men Henning husker også dengang 3D-printeren skulle revolutionere hverdagen i hvert hjem. Det løfte holdt ikke, nogle få nørder stod ved maskinerne, vi andre forblev forbrugere. 

Og mens vi fejrer den nye åbenhed, falder optaget på datalogistudier med 7% om året. 

Er det frihed for alle, eller er det frihed for nogen og fortrængning for andre? 

Og hvem bestemmer egentlig, hvad der er værd at bygge, når fem mega-nørder sidder på magten i verden?